Martin

Podcast#9 – 20 Fejl Ledelsen Skal Undgå

Inspireret af en Agile Coach vi arbejder sammen med, tager dagens afsnit udgangspunkt i et blogindlæg på Scrum.org med titlen Twenty Top Fails in Executive Agile Leadership. I indlægget gennemgår forfatteren, Ian Mitchell, sit bud på de mest almindelige benspænd topledelsen kan lave for Agile transformationer. Hør om vi er enige med Ian og hvilke oplevelser vi har med ledelser der spænder ben. Vi gennemgår ikke alle 20, men anvender en nøje udtænkt algoritme til at drøfte de mest interessante. Er du interesseret i at vide mere, kan du finde Ians indlæg her:
https://www.scrum.org/resources/blog/twenty-top-fails-executive-agile-leadership

Image credit: unsplash.com

Podcast#7 – Fysikken Bag SAFe

Så er der et afsnit for dem der virkelig kan lide at nørde når det kommer til Agile. Baseret på en workshop som Tore netop har afholdt, dykker vi ned i de “fysiske love” der gælder, når vi taler produktudvikling, organisering og skalering. Lyt med når vi gennemgår de 3 fysiske love, og lær bl.a. hvad skalering og helvedsmetafoer har med hinanden at gøre!

Vi taler i udsendelsen om en video af Henrik Kniberg, og den linker vi til her: https://www.youtube.com/watch?v=CostXs2p6r0

00:12: intro
02:56: Fysikken bag SAFe
40:36: Afrunding og tak for i dag

Podcast#6 – Teams

Dette afsnit er baseret på en række spørgsmål vedr. Agile teams fra det interne netværk af Scrum Masters i Forca. I vores nye ”studie” behandler vi bl.a. vores definition af et high-performance team, hvad det vil sige at være selv-organiserende, hvor grænserne går for hvad agile teams kan/bør beslutte, og i hvilket omfang det er smart løbende at lave om i bemandingen på agile teams.
Selvom afsnittet er bygget op omkring et spørgsmål fra Forca, så skal I selvfølgelig ikke snydes for vores tradition med kort at besvare et lytterspørgsmål sidst i podcasten. Denne gang kommer det fra Anna, som stiller et spørgsmål om estimering i agile teams.

00:00: intro
00:47: Dagens emne: Teams
37:00: Lytterspørgsmål

Podcast#5 – SAFe og Scrum@Scale

Så er det blevet tid til et nyt afsnit af Den Agile Podcast og denne gang kaster vi os ud i en af de absolut mest diskuterede emner inden for agile kredse: Skalering!

Nærmere betegnet begiver vi ud i en sammenligning mellem to ret forskellige tilgange til at opnå agilitet i større skala, henholdsvis Scaled Agile Framework af Dean Leffingwell og Scrum@Scale af Jeff Sutherland.

Vi kaster kritiske øjne på fordele, ulemper og potentielle faldgruber ved begge rammeværk, i den, efterhånden, etablerede ”Den Agile Podcast-stil”, hvor Tore tager tjansen som SAFe repræsentant og Martin indtager Scrum@Scale perspektivet.

00:00: Intro
02:18: Gennemgang af SAFe og S@S
09:58: Pros & cons ved SAFe
38:50: Pros @ cons ved S@S
01:05:05: Opsummering

Podcast#4 – Agile Leadership Interview Med Ron Eringa

I sidste uge var Martin i Amsterdam for at deltage i Scrum.org kurset Professional Agile Leadership Essentials (PAL-E). Efter førstedagen lavede Martin et interview med en af underviserne, Ron Eringa. Ron er Professional Scrum Trainer (PST) for Scrum.org, og har sammen med Ryan Ripley ansvaret for tilblivelsen og vedligeholdelse af PAL-E kurset. Undervejs i interviewet kommer Ron ind på indholdet i kurset, men Martin og Ron taler også om Agile Leadership generelt.

Som vi også nævner i introen, så er Ron vores første gæst, og det er desuden første gang, at vi laver et afsnit på engelsk. Vi vil derfor meget gerne have noget feedback på, om det er noget, vi skal gøre mere af, eller vi skal holde os til dansk fremover. Send os også meget gerne spørgsmål til emnet. Vi planlægger allerede nu at tale mere agil ledelse i kommende afsnit på dansk.

Hør de to stewards Ron og Ryan introducere kurset i videoen herunder.

Podcast#3 – Agile Kontra Vandfald

I dette afsnit diskuterer vi Agile kontra Vandfald. Er der situationerne, hvor det er mere effektivt, at arbejde efter en faseopdelt model – det, vi kalder en vandfaldsmetode? Tore forsøger efter bedste evne at repræsentere vandfaldsargumenterne, og Martin har opgaven med at skyde dem ned med Agile argumenter. Vi tager også en snak om, hvor vandfaldsmetoderne kommer fra.

De fleste krediterer Winston W Royce for at have opfundet vandfaldskonceptet, da han udgav sit berømte paper ”Managing the Development of Large Software Systems” i 1970. Vi diskuterer, om Royce i virkeligheden er blevet misforstået, og om hans råd og intentioner, faktisk vare mere agile end han siden er blevet skudt i skoene. Du finder Royces originale paper her:

http://www-scf.usc.edu/~csci201/lectures/Lecture11/royce1970.pdf

Tidskoder:
00:14 intro
03:00: Dagens emne: Agile kontra Vandfald
04:35: Gennemgang af Winston Royce paper
18:18: Agile vs Vandfald battle royale
43:15: Lytterspørgsmål

Podcast#2 – Scrum

Så er afsnit 2 landet! Denne gang nørder vi Scrum, med lidt forskellige vinkler på historien bag Scrum, Scrums betydning for Agile og vores eget forhold til Scrum.

I forlængelse af det, introducerer vi et fast indslag, “Lytterspørgsmål”, hvor I har været så flinke at stille os gode og udfordrende spørgsmål om Agile. Forvent at blive inddraget endnu mere i fremtiden!

Afsnittet kan findes lige nu på Soundcloud, og skulle lande *snarest* på itunes og hvor I ellers lytter til podcast. 

00:14 intro
01:56: Dagens emne: Scrum
10:23: Scrums historie
14:40: Scrum værdierne
29:32: Spørgsmål til hinanden
48:13: Lytterspørgsmål

PODCAST #1 – Det Agile Manifest

Velkommen til det første afsnit af Den Agile Podcast – en dansk podcast om, ja netop, Agile!

I dette første afsnit taler vi, Martin og Tore, om det der i dag anses som den Agile bevægelses vugge, det Agile Manifest. Vi besvarer spørgsmål som; hvad er det Agile manifest? Hvordan læser vi det? Hvordan anvender vi det i vores daglige arbejde? Hvilken betydning har manifestet her næsten 20 år efter det blev skrevet? Og så deler Tore et par fun-facts om manifestet.

Lyt med, og giv os gerne noget feedback på dette første afsnit. Du er også meget velkommen til at stille spørgsmål eller komme med forslag til emner, du synes vi skal tage op i kommende afsnit.

Sidst men ikke mindst, vil vi sætte stor pris på et like og et positivt review, der hvor du henter dine podcasts, så vi kan få spredt det glade budskab.

På forhånd tak og glædelig jul og godt nytår.

Tidskoder:
00:16 – Intro og formål for podcasten
03:44 – Historien bag Det Agile Manifest
08:25 – Gennemgang af manifestet
16:05 – Martin og Tore stiller spørgsmål til hinanden omkring manifestet
39:49 – Afrunding og tak for nu